Kalmar til Varberg på mountainbike…….

…..en strækning på ca 410 km, vekslende mellem lange lige grusveje, dyrestier og kuperet skovbund dækket med klipper, væltede træer og mos. Med telt, sovepose, frysetørret mad og gasblus og 3 dage til rådighed. Jeg har deltaget i nogle 24 timer løb i Rude og Rold skov, det længste jeg har kørt der var 264 km. Alligevel var jeg lidt usikker på hvordan min krop ville reagere på den lange tur, med bagage på cyklen og mellem 3 og 6 kg på ryggen afhængig af om drikkeblæren var fuld eller tom. Men det viste sig ikke at blive noget problem og jeg kørte strækningen på 2 dage. Turen skulle være den første af en række træningsture samt test af grej og tøj tur til Arizona Trail Race næste år. Og selvfølgelig først og fremmest bare en god oplevelse.

 

Hvorfra jeg finder min motivation og arbejder med mit mindset

Jeg er igang med at læse Travis Macys bog The Ultra Mindset, og selvom det kan virke overdrevet til en hyggetur tværs over Sverige, ville jeg afprøve nogle af værktøjerne i bogen, først og fremmest de to ”Hvorfor” og ”Hvad” begreber.

Hvorfor”, der i den negative betydning kan være med til at tage al motivation ud af krop og sind, skal vendes til en positiv motivation. ”Hvorfor” bruges når det bare kører derudaf og måske er lidt hårdt og motivationen begynder at halte.

”Hvad” bruges når der skal koncentration til f.eks at navigere, og hvor ”hvorfor” slet ikke er på tale. ”Hvorfor” brugte jeg rigtig meget for at få begrebet ind under huden. For det meste var det ikke særlig svært med den fantastiske natur omkring mig. Ravne, tjur og utallige rådyr. Jeg brugte det da jeg skulle slå telt op i en myggesværm, hvor jeg  måtte stryge myggene af arme og ben. ”God måde at øve mig i at slå telt op i en presset situation”, tænkte jeg. Og da jeg havde 50 km til Varberg på dag 2 og var rimelig træt i kroppen, brugte jeg vejrudsigten for den følgende dag der sagde regn hele dagen som motivation til at nå frem.

Ikke at jeg har specielt meget mod regn, men det var en måde at teste mindsettet på. Og det virkede. ”Hvad” øvede jeg mig i at bruge de gange hvor gps sporet, sikkert ved en unøjagtig tracking, viste mig direkte gennem en skovstrækning uden veje eller stier. Der koncentrerede jeg mig om at følge sporet på gps’en. Et enkelt sted var der et langt stykke hvor der var traktorspor på kryds og tværs men gps sporet fulgte ikke nogen af dem. Det er helt sikkert nogle værktøjer jeg skal øve mig i at bruge fremover.

Valg af gear, grej og tøj

Med hensyn til grejet havde jeg for meget med. Regntøj og dunjakke jeg slet ikke fik brugt bl.a. Men tanken var egentlig også hellere at tage for meget med end det modsatte og så se hvad der var til overs. Til Arizona Trail Race skal jeg sikkert heller ikke have kogegrej med, terrænet er ekstremt krævende og letvægt er et must, men på disse indledende træningsture synes jeg det er rigtig rart at have med.

.

X-Bionic tøjet

 

Kalmar-Varberg015

 jeg endte med at køre i det samme sæt tøj hele turen.

Trøjen (Effektor Biketrøje)   http://shop.premiumsport.dk/produkter/11-bike-men/252-effektor-biking-powershirt-shirt-short-sleeves-full-zip/

overraskede mig ekstremt positivt. I regn og lidt kulde ville jeg normalt tage en vindjakke over cykeltrøjen, men den var dejlig varm og behagelig og regnen generede mig ikke. Da det blev bagende varmt var den omvendt kølende, også rigtig rart. Den specielle syning på skuldrene til rygsækstropperne fungerede efter hensigten og tog noget af trykket mod huden.

Bukserne (the Trick cykelbukser)   http://shop.premiumsport.dk/produkter/11-bike-men/166-the-trick-biking-pants-short-men/

er rigtig behagelige. Jeg har kørt i topmodeller fra to mærker og har altid følt puden var som at have ble på. Derfor har jeg kørt en del i uldunderbukser i stedet for, de er bare ikke særlig gode til langture. Her er X-Bionic bukserne lige tilpas. Puden er minimalistisk og man mærker den ikke når man sidder i sadlen, men beskytter gør den. Når tøj fungerer optimalt skænker man det ikke en tanke og det var det der skete.

 

Hjemme igen sidder jeg og reflekterer over de næste udfordringer !