Endnu et GENNEMBRUD! Nummer 3 i elitefeltet til Powerman Ulm og tæt på top 10 på verdensranglisten

(tekst Kasper L. Hartlev)

Powerman Ulm var et af de fedeste og mest velorganiserede races, jeg nogensinde har kørt.
– 10 km løb: 4 runder på grus/asfalt/græs i en park. Fed stemning!
– 80 km cykling: 2 runder på lukkede veje. En blanding af store boulevarder og modbydeligt stejle stigninger med stykker på 18-20% gennem små landsbyer – mod en af toppene stod en stor cheerleader-gruppe samt speaker og gejlede en vild stemning op!
– 20 km løb: 4 runder ”ud/hjem” langs Donaufloden og gennem byen samt med et kort visit på Donau Stadions løbebane, hvor vi også sluttede. Virkelig intenst og en klasse afslutning!

Ulm var 3. og næstsidste race i Powerman Champion Series – dvs. at alt lige fra verdensranglistepoint til konkurrencen får et nyk opad. Løbet har været mit største mål i år, da distancen lå godt til mig, samt at jeg ville kunne nå at få flyttet mit cykelniveau i forhold til for-sommerens races.

Jeg har haft en smule sygdom i krophttps://www.facebook.com/kasper.hartlev?fref=tspen og vejrtrækningsproblemer de sidste dage op til racet, og var hæmmet på løbedelene. Til gengæld er niveauet på cyklen blevet flyttet et par km siden sidste race 26/6 i Sankt Wendel. Det kan blive RIGTIG godt, og jeg er overbevist om, at et en top 10 til EM/VM 2017 nok skal komme i hus!

Med placeringen rykker jeg tæt på top 10 på Powerman World Ranking – det er sgu ret vildt med tanke på, at første gang jeg scorede point til listen var i slut-februar i år på Mallorca! Det går rigtig stærkt pt!
Der var dog dobbelt Danish Dynamite i Ulm, da Susanne Svendsen nappede 2. pladsen i et virkelig stærkt kvindefelt

Læs mere her

https://www.facebook.com/kasper.hartlev?fref=ts