Vores ambassadør Carol Rasmussen har sendt os denne raceberetning fra sin deltagelse til WM i Rotterdam.

WM på OL distancen i Rotterdam – race beretning

Af Carol Rasmussen

Svømning er min udfordring

I 2015 blev jeg europamester på OL distancen, og her tænkte jeg, at det kunne være sjovt at se, hvor langt det kunne række ved et VM. I år hvor jeg har valgt ikke at forsvare min VM titel i Xterra på Maui, var det derfor oplagt at prøve kræfter på OL distancen, som blev afholdt i Rotterdam. Egentlig er det ikke den oplagte disciplin for mig, da jeg simpelthen kommer for langt bagud på svømningen og skal kæmpe hårdt for at få indhentet det tabte på cyklingen og løbet, men det gør det jo bare ekstra spændende 🙂. Jeg synes at OL-distancen er en top fed disciplin. Der er høj puls fra start til slut og så er der tæt konkurrence hele vejen. Træningen egner sig også godt til cross tri, fordi distancerne næsten er identiske.

Jeg plejer heldigvis at være god til at time min sæson, således at jeg topper på det rigtige tidspunkt og i år var ingen undtagelse. Jeg deltog ved EM i Xterra to uger før Rotterdam, og her lavede jeg et resultat som blev langt bedre end forventet, nemlig en 2. Plads overall. Det var derfor med ro i sindet at jeg finpudsede formen frem mod VM.

Usædvanligt dårligt vejr under forberedelsen og op til start

I Rotterdam var vejret meget svingende. Dagen før hvor eliten skulle stille op, havde vi et rigtigt efterårsvejr med regn og kulde. 1000 af deltagerne var ude for at prøvekøre den noget tekniske cykelrute i silende regn og alle bævrede for at vejret skulle blive lige så slemt om søndagen. Næste morgen var det meget gråt og ekstremt koldt og jeg havde tre lag tøj på for ikke at fryse. Jeg skulle først starte kl. 11:15, og både sol og varme nåede heldigvis at komme, så jeg ikke skulle tænke på ekstra tøj under tridragten.

Dilemmaet valg af Cykel

Vi camperede 5km fra centrum. Jeg havde en ekstra cykel med, da jeg ikke var sikker på om ruten bedst kunne køres på tricykel eller racer med bøjle. Flemming fra Rødekro som er en eminent cykelrytter fik mig dog overbevist om at det var en fordel med tricyklen. Raceren kunne jeg så bruge som transport cykel ind til byen og Rune løb ved siden af. Først gik turen til T2, hvor løbesko, gel og visir skulle lægges, derefter gik det med færge til den anden side af havnen, for at finde min cykel der var checket ind dagen før og lægge hjelm, cykelsko og nummerbælte i T1. Der var ca. 3000 deltager på OL- samt sprintdistancen, men heldigvis havde jeg fået tildelte plads i skiftezonerne, som var meget lette at finde hen til. Derefter var det bare om at få slappet af, tanke op og hygge sig til jeg skulle i ilden. Jeg fik lige hilst på min franske veninde Marie, som jeg ofte konkurrerer med i cross triathlon. Det er så hyggeligt, når man møder nogle man kender.

78 kvinder lagde fra land

Starten blev udskudt med et kvarter og mens vi ventede på at det skulle blive vores tur til at tage plads på flydebroen, blev vi opmuntret til at danse, klappe og skråle lidt. Jeg var blandt de allerførste til at komme ud på broen og udvælge mig en plads. Jeg havde udset mig den mest direkte linje frem mod første bøje. På broen stod Duncan en ITU dommer, som for kort tid siden har undervist mig i mit første ITU-dommerkursus, men jeg var vist lidt for spændt til at få hilst ordentligt på ham. Starten gik og 78 kvinder lagde fra land, heldigvis kom der hurtigt spredning i vandet, der var faktisk kun to tøser jeg battlede med på svømningen, til gengæld fulgtes vi ad hele vejen, og vi fik da også lidt slåskampe rundt om bøjerne.

Var blandt den første fjerdel op af vandet, men taber tid i skiftezonen

Vandet føltes utroligt behageligt 16 grader, rent og klart. Vi var ca. 10 piger der kom op ad trappen inde for samme minut, og jeg var først oppe af vandet som nr. 27. Der var 700m hen til skiftezonen, så det var bare at spæne på bare fødder hele vejen. Våddragten må hives ned til hoften og badehætte og briller tages i hånden undervejs. I T1 skulle våddragt, badehætte og briller ned i posen, hvorefter det bare var at tage hjelm og briller på og hive cyklen af racken. Jeg blev overhalet af en hurtig kvinde i skiftezonen og blev irriteret over, at jeg ikke syntes jeg havde skruet nok op for turboen, samt at jeg heller ikke havde fået klippet nok af benene på min nye våddragt. Lesson learned!

En amerikansk kvinde var blevet kørt ned af en bilist

Der var ikke meget tid til at komme i cykelskoene før vejen blev snørklet og trang, men det lykkedes ganske fint for mig på trods. Der var trængsel og rimeligt snævert hen over gangbroen samt langs havnen, men det var bare om at sætte turbo på og ikke være nervøs for at andre lavede en fejlmanøvre. Ruten havde i alt 70 sving på de 40km. En stor del af cyklingen foregik på cykelstier. Jeg skulle konstant gøre opmærksom på, at jeg ville overhale og at man skulle trække til højre. Ca. 5km ude var der sket et uheld. En amerikansk kvinde var blevet kørt ned af en bilist. Jeg ænsede at hun lå der, og at der var rutevagter til stede, men ellers var det bare om at holde fokus på vejen.

Kamp med en flyvende siden flydende hollænder

En hollænder som jeg havde kæmpet med i vandet, kom og overhalede mig på cyklingen, og nu lå vi og skiftedes med at tage føringer, jeg holdt mig behørigt de 10m bag hende, men blev rimelig gal over, at hun ikke lod sig smide hurtigt nok, når jeg kom op, det fik hun også tydeligt at vide. Til sidst lod jeg Den flyvende hollænder køre og prøvede bare at gemme lidt energi til løbet.

Var i top 10 i skiftezonen før vi kulle ud på løbeturen

Jeg har altid fuld fart på frem til mountline. Jeg svinger højreben bag om sadlen og springer af med høj hastighed for at løbe hen til min plads i skiftezonen. På med løbeskoene og afsted i en fart. Rune havde virkelig svært ved at holde styr på hvor mange der var foran mig, men der var mindst 8. Jeg fløj forbi en masse kvinder, men valgte ikke at fokusere på om de var i min klasse eller ej.

Løb med et træstykke i skoen

Jeg havde haft noget der generede mig i min cykelsko, desværre var det et rundt træstykke, som havde klistret sig fast, og det havde jeg nu også fået slæbt med i løbeskoen. Jeg valgte at ignorere smerten og, hvad det så end måtte give af ubehag efterfølgende. Ved at krølle tæerne lidt kunne jeg skubbe træet længere frem i skoen. Min våddragt var tidligere kommet til at aktivere knapperne i mit Garmin ur, så jeg indstillede uret mens jeg løb og så, at tempoet var omkring 4min pr. km. Det var fedt. Da jeg mødte Rune på anden omgang mente han, at jeg nu lå på en 5-6 plads og at jeg med lidt held ville kunne nå alle, på nær den førende schweizer.

Kæmpede mig frem til en 3. plads i en stærk finish

Ca. 3km før mål fik jeg has på hollænderen. Det var en fryd kan I tro, og ca. 2km før mål strøg jeg forbi en englænder samt en amerikaner. Jeg løb alt hvad jeg overhovedet kunne frem mod målstregen og endte på en yderst tilfredsstillende 3. plads ca. 1 minut efter anden pladsen og noget efter verdensmesteren, som er den tidligere olympiske mester fra de Olympiske Lege i i 2000. Så er det man siger, hun må vist godt vinde. Vi var omtrent lige hurtige i skiftezoner, samt på cykling og løb, på nær i svømningen, hvor jeg blev efterladt som en flad luftmadras 😞

Der skal arbejdes med svømningen, og ellers er jeg på niveau med de bedste

De næste to år skal der arbejdes med min svømning og så skal tiden skiftezonerne skæres yderligere ned. Håbet er VM guld i 2019, hvor jeg er kommet op i en ny agegroup.

Også tak til alle sponsorerne

  • X-Bionic
    Timetofly.dk
    BuusOptik
    RealMæglerne Greve & Solrød
    Sydkystens Bedemandsforretning ApS v/ Steen og Mariette Jørgensen
    Sportskompagniet.dk
    Cycling Power
    Purepower
    Søborg Fodterapi
    Garmin Danmark