Pia Englyst er X-Bionic ambassadør.

Pia er triatlet men leverer også gode enkelt præstationer indenfor især løb og cykling. Disse linier skrives efter, at have oplevet Pia på et løbebånd. Pia har en usædvanlig smuk, let og elegant løbestil. Du kan nærmest se på Pias løbestil, at hun nyder at løbe, det falder hende meget let.

Lige inden du læser Pias egne ord om sig selv så skal du forestille dig en behagelig person som har lille eventyrer i sig, og som trives bedst med et højt aktivitetsniveau.

Pia Englyst – Lidt om mig selv !

Jeg er 26 år og arbejder til dagligt i forskning og udvikling på DMI. Jeg har hele mit liv dyrket utrolig meget sport. Jeg er konkurrence menneske helt ind til benene. Tidligere har jeg brugt flest timer på fodboldbanen. Det tog mig 8 år før jeg fandt ud af, at jeg var bedre til at løbe end at spille fodbold. Dette førte til mit første maraton i 2010 efterfulgt af min første Ironman (Challenge Copenhagen) under et år efter. Derfra gik det rigtig stærkt, og jeg havde i en alder af 23 år gennemført 3 Ironmans og desuden kvalificeret mig til VM på Hawaii 2014 samt 2xVM på den halve distance.

Jeg kan kalde mig finisher af VM på Hawaii med en sluttid på 10 timer og 55 minutter. Det var en fantastisk oplevelse med meget vind på cykelruten efterfulgt af et varmt maraton, som trods forholdene blev gennemført på 3.30.

Jeg elsker oplevelser og udfordringer

– især dem der kræver lidt af mig. De bedste oplevelser er dem, som kombinerer rejser med sport. Konkurrencer er en af de bedste undskyldninger for at rejse verden rundt– og der findes ingen bedre måde at opleve en by på end med et par løbesko på fødderne.

Sidste år fulgte jeg Sundown Marathon (4. plads) i Singapore op med to måneders bagbacking i Sydøstasien. Under rejsen lå mine løbesko så småt og rådnede nederst i tasken. Til gengæld fik jeg en masse andre oplevelser med i bagagen.

For mig er det super vigtigt, at jeg ikke glemmer de andre drømme jeg har for mig selv hvad angår oplevelser, rejser, arbejde, familie og venner. Det kræver nogle seriøse prioriteringer, og her har svømningen tabt af flere omgange i min planlægning.

Arebejde

Arbejdet har også netop vundet en kamp, da jeg har fået tilbuddet om at komme 10 dage til Grønland på feltarbejde, hvor vi skal med hundeslæde ud på den frosne havis og samle udstyr sammen før isen smelter til sommer. Denne tur falder sammen med Karrebæksminde Triathlon og ligger 2 uger inden Øresund Triathlon. Øresund Triathlon skal nok blive et fantastisk race alligevel. Derudover har jeg et mål om at komme tæt på 3 timer til Berlin Marathon i September. Sommeren er ikke planlagt endnu, men mon ikke der bliver plads til lidt flere konkurrencer.