Kasper Laumann Hartlev på vej til EM i Duathlon

Det er en bedrift at have kvalificeret sig til EM og det er en bedrift at kunne blande sig i topstriden, men det er hvad Kasper Laumann Hartlev formår og har vist adskillige gange. Kasper formår at lægge en gameplan og levere på dagen

Kaspers egne ord.

På søndag afholdes EM Duathlon på mellemdistancen 10 km løb – 60 cykel – 10 løb. Det foregår i St. Wendel i Sydtyskland – og jeg er med i elitefeltet som en af de yngste deltagere, men selvfølgelig SÅ klar til at forsvare de rød/hvide farver.

Jeg kom også gennem nåleøjet til EM sidste år, men er helt sikkert markant stærkere på cyklingen sammenlignet med 2016 – der kan simpelthen trædes flere watt. Til gengæld mangler der måske lidt feeling for cykling udendørs, men det håber og tror jeg ikke får den store betydning.

Træningen og forberedelse

Mht træningen op til EM på søndag, så har specialeskrivning taget alt for meget fokus. Det blev heldigvis afleveret i mandags, hvilket forhåbentlig giver et boost på motivationen – for det har været en svær omgang at kombinere specialeskrivning med EM-fokus. Omvendt løb jeg for 2,5 uge siden 1:08:41 til Den Grønne Halvmarathon (tidl. BT Halv) – ny PR og kun slået af en ethioper… så ud fra det kan formen da ikke være helt skæv. De nye Cloudflash har måske også haft betydning – de er på igen søndag for øvrigt.

Drømmemålet er top 10, men feltet er også stærkere end jeg nogensinde har set det før, så en placering mellem nummer 10 og 15 vil også kunne gøre det.. men jeg er klar. Sidste år blev jeg nummer 13 – i år er feltet umiddelbart en smule bredere, så en forbedring fra sidste år vil også være fedt.

Beskedenhed , forsigtighed og en smule afventende

Kasper er således lidt forsigtig i sin udmelding – men når starten er gået så ved vi, at beskedenheden bliver parkeret. Han er stærk, når det gælder, han trives godt i konkurrencemomentet.