(beretning fra On løber fra velløbende til skadet til ny PR)

Over stok og sten

Tryk på hen over rødder, stubbe og huller, små bakker der blev sprintet op af. 1 km …  Det var en af de endeløse skønne julieftermiddage i badende sol.

Jeg løb sammen med svoger hen over højderyggen på Kullen. Han er en virkelig god løber, som på lige landevej har det fint i tempoet 3:30 min/km. Jeg var selv rigtigt godt løbende, takket være et fantastisk forår, hvor jeg mellem træningspassene har haft hurtige restitution end normalt (måske på grund af skiftet til On-sko i startet af året). Det har givet mig mulighed for at få større kvalitet i træningen.

…..Knæk sagde det i den ene fod…..

En stejl skrænt til venstre for os skærpede sanserne. 2 km… Jeg havde bidt mig fast og fulgte min svoger. Det var sjovt det her, men jeg måtte koncentrere mig. Særligt om den højre fod der under høj belastning af og til var en smugle svag. Pas på højre fod, pas på du ikke vrider om, sagde en stemme til mig igen og igen. 3. km. Knæk sagde det så pludselig, og venstre fod var røget i et hul med et ordentlig vrid. Ahhh pokkes… Hvorfor var det? Hvorfor tænkte jeg ikke på venstre fod? Hvorfor synes jeg det var en god idé med dette vanvidstrip i stedet for bare at løbe stille ned til Mölle og så på flad vej sætte fart på.

Skadet og på vej tilbage – delmål på vej mod større mål

Skaden satte mig tilbage, men ikke mere end jeg hurtigt kunne løbe igen. Langsomme og stille ture. Smerten under løb forsvandt efter et par uger, men styrken i foden lod vente på sig. Efterårets/(sommerens) første mål, SAYSKY 15×1 km stafet 14. august, nærmede sig, men styrken i foden kom stadig ikke. Jeg kunne f.eks. ikke hinke på venstre fod. SAYSKY var dog kun et mindre delmål, som egentlig blot var en del af træningen frem mod senere mål. Det trøstede jeg mig med.

I træningen mod SAYSKY brugte jeg næsten udelukkende min On Cloudsurfer. Planen var at jeg ville løbe i On Cloudrush, en hurtig sko med noget af den samme stabilitet som f.eks. On CloudFlow. Men Surferen fungere godt for mig, og jeg synes det var den sko, der beskyttede den svage foden bedst. Rushen, som jeg ville løbe SAYSKY i, blev derfor kun kort testet inden løbet.

Det var derfor ikke meget skoerfaring, jeg kunne tage med mig fra SAYSKY-løbet, hvor jeg på vores hold B måtte tage til takke med en 9. plads. Skoen fungerede, men for at være helt ærlig, så tror jeg også mange andre lette sko ville have gjort det samme for mig her.

Copenhagen half marathon

Efter SAYSKY, begyndte, kom jeg ind i en rigtig god periode. Langsomt blev foden også stærkere og stærkere. Næste mål nærmede sig, det var CPH half 16. september. Et mål jeg virkelig prioriterede højt. Min PR på halvmaraton var fra 2014. Jeg fik nu flere gode ture i On cloudrush. Både intervaller og langture.

Skoen fungerede som de andre on-sko. Jeg følte mig hurtigt restitueret efter passene, og kunne bevare en høj kvalitet i træningen.

Desuden virkede det som om On med denne sko, havde fået styr på problemet med sten i sålerne, når man løb på grus. Super fedt.

Dagen kom, og inderst inde kunne jeg mærke at jeg ikke rigtigt troede på en PR (VM Half 2014: 1:17:59, 3:42 min/km). Men jeg havde besluttet mig for at give den chancen.

Muligheden for opvarmning var meget begrænset og udlægget i 3:39 min/km virkede hård og uoverskueligt, at skulle løbe 21 km i. Men efter ca. 8 km var kroppen varm, og jeg måtte holde igen på mig selv for ikke at løbe for hurtig. Nydelsen af løb og omgivelser kom. Benene der bare pisker afsted, men puls og åndedræt helt under kontrol. Følelsen af bare at kunne blive ved og ved, samtidig med at man så småt konstatere at flere og flere faldt fra i gruppen på 7-8 mand jeg løb i. CPH half skal have et ord med på vejen. Sikke et arrangement. Skønt løb, godt tilrettelagt og fyldt med tilskuere der gav fuld opbakning.

forstillede mig hvordan de små clouds kraftigt responderede og skubbede mig afsted.

Ved 15 km. Kunne jeg mærke at nu skulle jeg til at arbejde for at holde tempoet, som stadig var 3:39 min/km. Jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at når det blev hårdt, så holdt jeg tempoet tre kilometer mere, og så tog jeg derefter stilling til hvad jeg gjorde. Det fungerede. 11 minutter efter var jeg ved 18 km mærket, jeg havde klaret de sidste tre kilometer og opretholdt tempoet. Fedt… Der var kun tre km igen. En indre kamp gik i gang. Det var vanvittigt hårdt nu. En side af mig sagde: Kom nu du skal have den PR, en anden siden mente det var ret lige meget med en PR. Jeg prøvede at holde tempo. Jeg lod tankerne glide ned i Rush’en, forstillede mig hvordan de små clouds kraftigt responderede og skubbede mig afsted. Det hjalp. Tempoet var faldet til 3:46, men kunne jeg holde det, var der stadig en PR i sigte.

Ny PR med 12 sekunder

Træt kom jeg over streget i 1:17:47, ny PR med 12 sekunder. Det var helt fantastisk: Jeg havde slettet en 4 år gammel PR, som jeg havde været i tvivl om, jeg nogensinde med mine 48 år ville få slettet. Jeg havde ikke rigtigt troet på det, før jeg løb op ad Østerallé, og kunne se målet nærme sig.

Næste mål Frankfurt Marathon

Sidste mål i år bliver Frankfurt Maraton Frankfurt Maraton 28. oktober. Cloud Rush bliver igen valget, og jeg håber den også denne gang de kan hjælpe mig med at slette en fire år gammel PR på 2:45:06. Der er altså ikke tid til at give kroppen meget ro efter CPH half. Til min glæde var jeg allerede klar til at løbe tempoløb 3×13 km i 3:45 om onsdagen, torsdag løb jeg 5 km på 18:55, og søndag blev det til 4×15 min. tempoløb på en 25 km tur. Jeg er undrende over at jeg kan være så hurtig restituerende efter en PR på halv maraton. Måske er det On-skoene… der er i hvert fald ingen grund til at lave om på noget der fungere.