Løb på dit lokale bjerg

On lancerer en global kampagne, hvor der opfordres til, at der løbes på det lokale bjerg – en konkurrence  eller en event, hvor der skal løbes højdemeter. Jo flere desto bedre.

Tilgangen til Run Your Local Mountain er den, at uanset hvor du befinder dig, så kan du finde lokale højdeforskelle. Det behøver ikke være højdeforskelle, som du finder i On’s hjemland Schweiz – mindre kan også gøre det.

Baggrunden for dette tiltag er at skabe et fællesskab omkring det, at løbe i kupperet terræn. Det at løbe i kupperet terræn giver en anden form for træning, det appellerer til en anden form for (løbe)teknik, og det giver en anden belastning i dit løb – mere skånsom sammenlignet med træning på fast og hårdt underlag.

Run Your local mountain lørdag den 11. maj – Der vil også være mulighed for at tale lidt udstyr.

City Trail og trappetræning vs træning i naturen

Højdetræning kan være løb på små bakker, som gentages tilstrækkelig mange gange, og mere oplagt kan det måske være at træne på trapper – find en bred trappe et sted, løb op og ned af den flere gange, og oplev hvilken form for træning og høj puls det kan give på kort tid.

Når du laver trappetræning kan du med fordel veksle mellemforskellige øvelser. Den ene gang tager du en trappe af gangen, næste gang tager du to trin af gangen, prøv at arbejde med armene. På den måde oplever du hurtigt, at selv det at løbe på trapper kan varieres :-).

Trappetræning kan være ekstremt effektivt – det vil blive uddybet en anden gang.

Løb på dit lokale bjerg lørdag den 11. maj

On Danmark er med initiativtager til træning lørdag den 11. maj, som varetages af Trail i Holte, hvor der løbes op af det lokale bjerg Maglebjerg.

Læs mere om begivenheden her, hvor du også kan tilmelde dig – Det koster ikke noget.