Flot PR til Kasper Laumann Hartlev

Med en forbedring af Kasper Laumann Hartlevs personlig rekord  på 20 sekunder og en tid på 42.03, blev det 50.ende Eremitage lidt af en fest for Kasper, og varsler godt for det kommende marathonløb på Mallorca i weekenden den 14-15/10.

Kasper har det seneste år vist stabil fremgang, og særligt indenfor løb – Kasper er duatlet – ser det ud til at træningen har båret frugt. Kasper er samtidig skiftet far at være studerende til nu også at bestride et fuldtidsjob ved siden af træningen. Dette har ikke reduceret ambitionsniveauet hos Kasper, og det har heller ikke taget toppen af hans træningsindsats. Men der ligger efter Kasper eget udsagn også en justering af træningen, mere kvalitet og mindre volumen.

 

Tillykke til Kasper, som er On og X-Bionic ambassadør.

 

Løbsberetning fra Kasper Laumann Hartlev

Eremitageløbet blev en fest! Nummer 4 på en dag hvor Abdi var suveræn, men hvor sub-eliteniveauet ellers var både meget højt og bredt; få sekunder kunne således betyder flere placeringer.

Personligt løb jeg PR med godt 20 sekunder, hvilket (med fare for at lyde arrogant) på mit niveau og efter 11 deltagelser er forholdsvis meget. Så jeg er super godt tilfreds. At jeg som duatlet kan være med helt fremme i rene løbekonkurrencer, er jo også lidt fedt.

Som altid løb jeg i On Cloudflash som bare er “min” racesko. Derudover så meget kompression fra X-Bionic før og efter race som muligt; kompressionssokker og tights samt en varm overdel og jakke til at holde varmen før og efter løbet. Kvaliteten er så god, at selv på en kold dag som i dag, så behøver man faktisk ikke så mange lag 🙂 … nå, det er en helt anden historie. Jeg er som sagt bare glad og stolt, og ser frem mod næste weekend, hvor den står på marathon på Mallorca med målet om en topplacering!